Om hundetjenesten

/HTskov.jpg
Forsvundne Personer har en hundetjeneste - altså hunde og hundeejere der er klar til at rykke ud, når et menneske skal findes. Men hvad kan hundene, hvilke krav stilles der og hvordan kommer man med i Hundetjenesten?
De hunde der er tilknyttet Hundetjenesten, er alle i stand til at finde et menneske, uanset hvor mennesket er skjult. Om der er tale om skov, strand, eng, industriområder, haver, containerpladser - fremkommelige såvel som ufremkommelige steder - så kan hundene finde personen.
Og hvordan kan man så være sikker på det? Bortset fra at man naturligvis aldrig kan stille en 100% sikker garanti, så er det et faktum, at de hunde der er klar til at rykke ud, alle har bestået en prøve, hvor samtlige “forsvundne” personer er blevet fundet.
Finder hunden og føreren ikke alle figuranterne, som man kalder dem, består de ikke prøven - og må ikke rykke ud på virkelige opgaver.
Alle arbejder frivilligt og ulønnet. Det er ønsker om at kunne gøre en forskel, der driver værket - og så naturligvis også fordi det er utroligt spændende at arbejde med eftersøgning sammen med sin hund.
Der er mange forskellige slags hunde i Hundetjenesten - Schæfer, Labrador, Schapendoes, Kooiker, Australian Cattle Dog og Bearded Collie blot for at nævne nogle af racerne.
Hundetjenesten - Forsvundne Personer - Alarmtelefon 4182 8808